Categories
Wordpress

Slip for kommentarer i WordPress

Får du ikke noget positivt ud af kommentarfelterne på din hjemmeside, så er det måske bedst at fjerne dem, her er en guide til det.

Der kan være mange grunde til at fravælge kommentarer, for alt afhængig af indholdet er det muligvis slet ikke relevant, f.eks. på cookiepolitiken for en side. Det kræver også man bruger det aktivt og positivt for det tager lang tid at administrere dialogen med brugerne, og gør den ikke noget godt for indholdet er tiden spildt.

Slå kommentarer fra i WordPress

  • Fjern kommentarfelt på nye sider
  • Fjern kommentarer på eksisterende sider
  • Fjern eksisterende kommentarer

Som udgangspunkt vil jeg i de fleste tilfælde starte med at slå kommentarer fra, i hvert fald så længe siden er under opbygning. Det kræver en vis besøgsvolumen at få noget godt ud af et kommentarspor, og det er de færreste der har det til at starte med. Når man aktiverer det bør man målrettet gå efter at få brugere til at kommentere, for det ser uheldigt ud hvis man side efter side har et tomt kommentarspor i bunden.

Fjern kommentarfelt på nye sider

Du kan fjerne alle kommentarfelter på indhold fremadrettet under “Settings – Discussion”. Hvis du under “Default post settings” fjerner alle tre flueben, så bliver kommentarfeltet fjernet og du hører ikke mere fra kommentarsektionen i WordPress. Sidder du i et nyt site uden indhold, behøver du ikke gøre mere. Hvis du rent undtagelsesvis gerne vil bruge et kommentarfelt kan du altid slå det til på de enkelte sider.

Fjern kommentarfeltet på eksisterende sider

Hvis du har et site der allerede har indhold med kommentarer, kan du fjerne kommentarfeltet på alle eksisterende posts på én gang under “Posts – All Posts” med en “Bulk action”. Markér alle posts og tryk på edit under “Bulk action” og tryk apply. Under comments vælger du “do not allow” og trykker update, og så er alle kommentarfelter fjernet.

Fjern alle eksisterende kommentarer

Under menupunktet “Comments” kan man administrere kommentarer og har kan du også fjerne dem alle på samme tid ved at markere alle, vælge “Move to trash” og trykke apply. Er der mange kommentarer, ville jeg genoverveje om de godt nok alle skal slettes, da det kan være bedre at udfase kommentar-funktionen i stedet.